Skil dig ud på telefonen

3 tips til hvordan du kan stille dig ud på telefonen.

Hvad enten du ringer på vegne af dig selv eller en virksomhed, så handler det om at skille sig ud på telefonen. Med 28 års erfaring med at ringe ud til virksomheder og beslutningstagere har vi gennem årene tilegnet os en masse viden. Vi har i dette indlæg samlet 3 tips til, hvordan du kan skille dig ud på telefonen.

1. Forbered dig

Det lyder som en selvfølge, men 83 % af beslutningstagere mener stadig, at personen i den anden ende af røret, virker uforberedt…

Vi plejer at bruge den gode gamle snak om isbjerge – kun 1/10 af isbjerget er ovenvande. Resten kan du ikke se. På samme måde er det på telefonen. Selve samtalen udgør 1/10 af arbejdet – resten ligger i forberedelse.

Det er en god idé at nedskrive en plan for, hvordan du forestiller dig samtalen skal forløbe. Forbered en “icebreaker”, en kort præsentation, et pitch, 5 gode spørgsmål og en skarp closing. Og så skal du selvfølgelig kunne tingene udenad. Dit script skal kun bruges som støtte, hvis klappen går ned. Du må for guds skyld ikke ende med at læse op af dit papir.

2. Giv et konkret eksempel!

Man siger, at storytelling er det stærkeste værktøj indenfor kommunikation – og det gælder også på telefonen.

Det er langt lettere at forholde sig til andre kunders reelle erfaringer – derfor skal du gøre flittigt brug af referencecases. Fortæl historier om kunder, der har glæde af dét produkt, som du sælger. Eller om en person, du havde i røret tidligere på dagen. Hvis du gør hver samtale unik, vil kunden få en oplevelse af relevans og nærhed.

Bonus tip! Det er også her, du kan inddrage historier om markedets udvikling.

3. Hold pauser

Du kender det sikkert godt selv: at blive mødt af en telefonsælger, der først trækker vejret efter flere minutters enetale. Du mister hurtigt interessen og tænker kun på at få sælgeren ud af røret igen.

Tør derfor at skille dig ud, hold pauser. Giv din kunde taletid og plads til at dele sine tanker med dig. Ingen falder for en maskinpistol af ord.

Den gode samtale er resultatet af en dialog. Hav derfor 5 gode hv-spørgsmål klar, når du ringer op. Målet er at få kundens tanker i den retning, du ønsker. Når kunden selv sætter ord på sin situation og sine behov, baner du vejen for interesse og nysgerrighed. Spørgsmålene sikrer, at samtalen udvikler sig i din favør og hjælper dig til at holde samtalen i gang – og på sporet. Kun med åbne spørgsmål kan du finde frem til kundens pains og skabe en værdioplevelse.

Vil du lære mere?

Med 28 års erfaring har vi mange flere tips til, hvordan du kan skille dig ud på telefonen. Lyst til få flere tips, så kan du downloade vores E-bog kvit og frit. Har du eller din virksomhed brug for hjælp til enten af komme igang eller blive bedre til telemarketing, så tag et hurtigt smut forbi Miss Markman Academy .