Hvad kan man bruge et profilværktøj til i virksomheder?
Vi er alle sammen forskellige, og derfor arbejder vi også forskelligt. For at blive bedre til at arbejde sammen er vi først nødt til at forstå hinanden. Hos Markman har vi de seneste år arbejdet med profilværktøjet DISC. Det har givet os en kæmpe indsigt i hinanden og den måde vi arbejder sammen på. Vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan blive en bedre kollega? Så kan du læse med her
Hvad er DISC?
DISC er et profilværktøj, man kan bruge til at analysere en persons adfærd med.
DISC måler på 4 parametre: Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Konformitet.
Ud fra et spørgeskema, den enkelte medarbejder udfylder, kan man ud fra disse 4 parametre kortlægge, hvilke parametre medarbejderens adfærd afspejler mest.
Hvad kendetegner de 4 parametre?
Hvad kan virksomheder bruge et profilværktøj til?
For virksomheder kan der være mange fordele ved at investere i et profilværktøj -og især DISC har vist sig at være effektivt. Hvorfor? Fordi det er nem at tilgå og implementere på arbejdspladsen. Det adskiller sig også fra andre profilværktøjer, fordi det ikke kun tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder – men også virksomheden som helhed.
Hvad kan lederen bruge profilerne til?
Som leder er det vigtigt at skabe gode relationer til sine medarbejdere, og der kan man komme langt ved at have indsigt i deres adfærd. Gennem medarbejdernes profiler kan du finde ud af, hvordan den enkelte motiveres, hvilke benspænd, der kan forekomme og hvordan du kan forhindre disse. Yderligere sikrer man, at dialogen mellem leder og medarbejder kan holdes på et konstruktivt plan i arbejdsrelaterede situationer.
Profilerne kan også bruges til:
– Sammensætning af teams
– MUS-samtaler
– Rekruttering
Fordele for medarbejderen
For den enkelte medarbejder er der også masser af fordele at hente, hvis du har gennemført en DISC-profil. Skal du indgå i et nyt team? Så kast et blik på DISC-hjulet på forhånd og gå ind i samarbejdet med en bedre forståelse for, hvem dine teammedlemmer er, og hvordan de motiveres.
Flere fordele:
– Indsigt i egen adfærd
– Selvudvikling
– Bedre arbejdsmiljø
Et godt team rummer hele hjulet
Skal der sammensættes et nyt team? Så kan det være en stor fordel at sørge for, at teamet rummer alle hjulets parametre. Hos Markman rummer vi profiler hele vejen rundt i hjulet. Det gør, at vi alle har noget forskelligt at byde ind med – hvilket er en stor fordel, når man arbejder med telemarketing. Vil du lære mere om vores medarbejdere?
Dette er ikke er rigtig repræsentation af Markmans medarbejdere, men blot et eksempel.
Er der andre fordele?
Når vi ringer ud sidder der et menneske i den anden ende af røret. Derfor handler meget af vores arbejde om hurtigt at identificere, hvilken type vi taler med. En dominant person søger fakta, hvor imod en stabil profil søger det mere værdiskabende. Her kan vi bruge vores indsigt i disse slags profiler til at finde frem til de helt rigtige salgs-argumenter – så vi får salgsmødet i hus. Vil du lære mere om, hvordan vi arbejder med at booke salgsmøder?