Markman Telemarketing opruster med skarp profil i bestyrelsen

For blot en måned siden fik Markman Telemarketing nye ejere. Nu oprustes bestyrelsen med iværksætter og social media ekspert Thomas Thomsen fra Konxion. Det sker for at ruste virksomheden til fortsat vækst i en omskiftelig branche. 

Næste gang bestyrelsen i Markman Telemarketing A/S sætter sig omkring mødebordet er det med debut fra flere nye ansigter. Sammen med en af de nye ejere, Helle Lykke Olsen, træder Thomas Thomsen fra Konxion A/S nemlig også ind i bestyrelsen. Han har lige præcis det, som virksomheden har været på jagt efter.

Headhunting på ekspert i kunderejsen 

Der er sket meget på markedet, siden Markman Telemarkting hjalp de allerførste kunder. Nye teknologier og indkøbsmønstre er spiret frem, og så er virksomheden blevet blandt branchens bedste til at booke møder for erhvervslivet og offentlige institutioner i hele landet. Det skyldes blandt andet evnen til konstant at udvikle og tilpasse sig. En evne som Thomas Thomsen skal være med til at gøre endnu skarpere i de kommende år.

”Som et led i vores fortsatte udvikling, stiller vi skarpt på de forandringer, der sker i kundernes købsadfærd. Derfor har det været vigtigt for os, at finde den helt rigtige kandidat til bestyrelsen, som ikke bare kan udfordre vores strategiske tænkning, men som også har fingeren på pulsen i forhold til de gamechangers, vi ser indenfor det professionelle salg. Øverst på ønskelisten stod naturligvis Thomas Thomsen. Så jeg er ovenud tilfreds med, at vi nu kan se frem til et udviklende samarbejde med Thomas”, siger Kamilla Stalkhøj Oest. adm. direktør i Markman Telemarketing A/ S.

Fremadrettet består bestyrelsen af: Helle Lykke Olsen, Kamilla Skalkhøj Oest, Peter Børresen og Thomas Thomsen. Bestyrelsen har i skrivende stund ikke konstitueret sig.