Mulighed for at optjene bonus, fleksible arbejdstider og erfarne linjekollegaer

Modne og livskloge medarbejdere søges til telemarketingvirksomhed i Aalborg



Er du god til at tale med mennesker og skabe resultater? I så fald kan du blive en del af Danmarks bedste telemarketing-team. Vi søger lige nu nye mødebookere. Ansøgningsfrist mandag d. 28. november.


Hos Markman Telemarketing spiller alder ingen rolle ...
... tværtimod oplever vi, at den modne og livskloge medarbejder kommer med en værdifuld livserfaring, forretningsforståelse og empati, der gør en kæmpe forskel i jobbet som mødebooker.

Vi leder med lys og lygte efter flere modne kollegaer til vores afdeling, så uanset om du søger et seniorjob eller et job efter du er gået på pension – så kig her.

Vi er omkring 30 ansatte, og vores mødebookere har en gennemsnitsalder på 45 år. Flere af vores dygtigste medarbejdere er + 60 år. Vi kan imødekomme ønsket om nedsat tid, så længe arbejdstimerne ligger i kontorets åbningstid som er mellem kl. 8.00 og 16.00 på hverdage.

Jobbet som mødebooker passer perfekt hvis du:

  • Elsker at kommunikere og skabe dialog med beslutningstagere i erhvervslivet
  • Elsker at skabe gode resultater og har erfaring med at arbejde med salg
  • Elsker at tale i telefonen og ikke er bange for at tage den uopfordrede dialog
  • Elsker at have gode og hjælpsomme kollegaer og ledere omkring dig
  • … og bare gerne fortsat vil være et aktiv på det danske arbejdsmarked

Jobbet som mødebooker handler om at tage den første kontakt over telefonen på vegne af vores skønne kunder. Du behøver ikke at have reel erfaring med mødebooking, da vi sikrer en grundig indkøring til jobbet. Vi arbejder for et hav af Danmarks mest seriøse erhvervsvirksomheder, og de vælger netop Markman som samarbejdspartner pga. vores medarbejders livserfaring, forretningsforståelse, seriøsitet og modenhed.


Det kan vi tilbyde dig:

  • Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer samt pensionsordning
  • Attraktiv bonusordning
  • Egen kundeportefølje og direkte kundekontakt
  • Fleksible arbejdstider i tidsrummet 08.00 – 16.00, mandag til fredag
  • Du bliver skarp(ere) inden for kommunikation og salg
  • Et fantastisk team, der vil motivere, støtte og ikke mindst udfordre dig
  • Et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til alle typer, hvor vi griner meget - og hvor kage ikke kun er en fredagsting.

Hos Markman er der altid plads til smil og latter, hygge og kollegialt samspil - samtidig med vi løser vores opgaver og giver vores kunder den bedste service. Sidst men ikke mindst er vi tålmodige og rigtig dygtige til at se værdien af det ”grå guld”.

Der er rig mulighed for at komme til at tale med en af vores senioransatte omkring jobbet. Er du blevet nysgerrig? Tøv endelig ikke med at kontakte vores telemarketingchef Helle Lykke Olsen på 25 20 75 55 eller send en mail til hlo@markmantelemarketing.dk for mere information.

Send din ansøgning til hlo@markmantelemarketing.dk

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Lykke Olsen på hlo@markmantelemarketing.dk eller pr telefon på 25 20 75 55.

Tiltrædelse er snarest, og vi behandler ansøgningerne løbende.