Modern telemarketing

Telemarketing er en branche i konstant forandring. Forbrugerne bliver dygtigere til at researche, bedre til at sortere i information og mere kritiske over for uopfordrede henvendelser.

Hos Markman Telemarketing sætter vi en ære i at gentænke vores fag igen og igen. På den måde forbliver vi en stærk samarbejdspartner for vores kunder.

Forbrugeradfærd er i konstant opbrud. Nye medieplatforme, købemønstre og forhandlingsformer betyder, at salgsprocessen på alle markeder forandrer sig. For at sikre sig konstant øjenhøjde med forbrugerne må vi udvikle os sammen med dem – vi kalder det Modern Telemarketing.

“Det er nemt at blive bange for alt det nye. Telemarketing er helt sikkert en branche, der står over for udfordringer. Man kan udvikle sig eller blive irrelevant – vi har valgt det første.”

Helle Lykke Olsen, Telemarketingchef

I en tidsalder, hvor disruption er blevet en dyd, kan man ikke tillade sig at stå stille. I vores branche har fx nye digitale platforme haft enorm betydning for den klassiske canvasproces. Det fysiske salgsmøde ebber langsomt ud og erstattes af virtuelle kontaktflader som fx Skypemøder og webinars.

Samtidig bliver kunder konstant mere opsøgende i deres adfærd – og dygtigere og dygtigere til at researche, før de køber. Hos Markman Telemarketing ser vi forandringerne som en mulighed i stedet for en udfordring. Adfærd på sociale platforme kan fx kanaliseres over til konkrete salgsleads.

Som en reaktion på kundernes digitale adfærd har vi udviklet vores helt eget API, som skaber kontaktflade til de data, som vores kunder indsamler. Det betyder unikke markedsdata og målretning i vores arbejde.

Hør mere