Job: Mødebooker

Er du vores nye skønne kollega?

Vi er i en rivende udvikling, og vi søger derfor 2 nye kollegaer til vores B2B callcenter-afdeling. Som mødebooker kommer du til at arbejde for nogle af Danmarks mest toneangivende erhvervsvirksomheder – og hjælpe dem med deres opsøgende salgsindsats på det danske marked.

Som mødebooker er telefonen dit vigtigste redskab, og dagen går med at kontakte beslutningstagere – med dét formål at booke møder, skabe leads, indhente markedsdata og opdatere kundeinformationer. Hos os tænker vi i markedsdata, pipelineopbygning og kvalitet i udringningen.

Mange af vores kunder beskæftiger sig med produkter og budskaber målrettet forretningsprocesser og IT-systemer. Af denne årsag er chancen for succes i jobbet størst, hvis du har erhvervserfaring samt en god portion forretningsforståelse.

Du har et stort personligt drive, en kæmpe gennemslagskraft, og du er god til at kommunikere og skabe dialog med andre mennesker. Du er resultatsøgende og tager gerne selv styringen, når en opgave skal løses – ligesom du er direkte, positiv og entusiastisk.

Vi tilbyder et job i en virksomhed i udvikling, branchens bedste ledergruppe og et hav af glade, kompetente og imødekommende kollegaer. Vi tilbyder både fuldtids- og deltidsstillinger, og arbejdstiden ligger i dagtimerne, da vi kun ringer ud på B2B-området.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du ringe til Telemarketingchef Helle Lykke Olsen på 25207555 – og ønsker du at søge stillingen, skal du sende en mail med dit CV og et par ord om dig selv til hlo@markmantelemarketing.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.